User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Mandag den 19. oktober 2020

Nærvær

"Stands, og forstå, at jeg er Gud!"
Herre, lad din ånd lede mig tættere og tættere på dit kærlige nærvær.
For der finder jeg hvile og fornyet energi til at møde den travle verden.

Frihed

Mange lande lider i dette øjeblik under krigens rædsler.
Jeg bøjer mit hoved i tak for min frihed.
Jeg beder for alle, der er i fængsel eller på anden vis i fangenskab.

Opmærksomhed

At være opmærksom på noget er at være bevidst om det.
Kære Herre, hjælp mig til at huske, at Du gav mig livet.
Tak for livets gave.
Lær mig at sætte tempoet ned, at være stille og nyde skaberværkets forunderlighed.
At være bevidst om den skønhed, der omgiver mig;
bjergenes storhed, søernes ro, et blomsterblads skrøbelighed. Jeg har brug for at huske på, at alt dette kommer fra dig.

Guds ord

Lukasevangeliet 12,13-21

En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud."

 

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Når Jesus møder folkeskarerne, møder han mange forskellige behov. Menneskene præsenterer deres sygdomme for ham, fortæller ham om andres sygdomme, søger Guds veje og taler som her om deres hverdagsbekymringer. Sådan er det også ofte, når vi selv beder: forskellige behov trænger sig på i vores bevidsthed, ting, vi gerne vil bede om, kommer op til overfladen, argumenterne trænger sig på. Som Jesus svarede manden i folkemængden, taler han til os om alt hvad der kan hjælpe os til at se, hvad der har varig betydning. Hjælp mig, Jesus, til ikke at blive distraheret af overfladebevægelserne, men til at være opmærksom på de dybere strømme, der drager mig nærmere dig.
  • Manden i denne lignelse er næppe et ondt menneske. Han er i gang med at gøre tingene klar for sig selv til et behageligt liv, han kan læne sig tilbage og uden tvivl sige: ”Fordi jeg er det værd!” Kan jeg høre Jesus ringe med alarmklokkerne om ”al griskhed”? Hvad vil de alarmklokker mig i mit liv?

Samtale

Oplever jeg en reaktion i mig selv, mens jeg mediterer over Guds ord?
Føler jeg mig udfordret, beroliget, vred?
Jeg forestiller mig, at Jesus sidder eller står ved siden af mig, og jeg taler med ham om mine følelser, som når jeg taler med en fortrolig ven.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback