User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Søndag den 18. oktober 2020

Nærvær

Gud er med mig, men han er også i mig.
Lad mig dvæle et øjeblik ved Guds livsgivende nærvær
i min krop, mit sind og mit hjerte
lige nu, hvor jeg sidder her.

Frihed

"Efterlad mig blot her helt alene
i en celle, hvor solens stråler aldrig når ind
skulle aldrig nogen igen tale til mig
sætter denne Gyldne Stilhed mig fri"
fra et digt skrevet af en fange i koncentrationslejren Dachau

Opmærksomhed

Hvordan har jeg det i dag?
Hvordan har jeg det med Gud? Med andre?
Er der noget jeg er taknemmelig for? Så takker jeg.
Er der noget jeg fortryder? Så beder jeg om tilgivelse.

Guds ord

Matthæusevangeliet 22,15-21

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: "Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er det?" "Kejserens," svarede de. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Jesus forbliver fri og stærk i troen, da han bliver udfordret af farisæerne, der forsøger at stille ham et snedigt spørgsmål: Er det korrekt at betale skat til en udenlandsk magt? Svarer han ja, går han imod sit eget folk. Siger han nej, har de noget på ham, som romerne kan arrestere ham for. Hvilken betydning har det svar, han giver? Hvad skal vi i dag give til henholdsvis Gud og "kejseren"?
  • At være en god samfundsborger står ikke i modsætning til at tjene Gud. Gud er til stede, også i menneskelige systemer og institutioner, og byder os at opbygge et fællesskab baseret på kærlighed. Gud har brug for, at jeg hjælper til med at opbygge gode relationer overalt, hvor jeg befinder mig.

Samtale

Jesus, du tog altid mod de små børn, da du var her på jorden. Lær mig at have en barnetro på dig, så jeg kan leve i vished om, at du aldrig vil forlade mig.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback