User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Søndag den 02. august 2020

Nærvær

Jeg minder mig selv om, at mens jeg sidder her,
kigger Gud kærligt på mig og fornyer mit liv.
Jeg bruger lidt tid på at tænke over det i stilhed.

Frihed

Hvis Gud forsøgte at fortælle mig noget - ville jeg da opdage det?
Hvis Gud beroligede mig eller udfordrede mig - ville jeg da være klar over det?
Jeg beder om nåde til at være fri af min egen optagethed af mig selv og mit
og åben overfor, hvad Gud måtte ønske at sige til mig.
 

Opmærksomhed

Hvor fornemmer jeg håb, opmuntring og vækstområder i mit liv?
Ved at se tilbage på de sidste par måneder
kan jeg måske blive opmærksom på hvilke aktiviteter og begivenheder,
der har båret rig frugt
Hvis jeg opdager sådanne områder,
beslutter jeg at give disse områder både tid og plads i fremtiden.

Guds ord

Matthæusevangeliet 14,13-21

Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: "Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad." Men Jesus svarede dem: "De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!" De sagde til ham: "Vi har kun fem brød og to fisk her."  Han sagde: "Giv mig dem!" Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Da Jesus hørte nyheden om Johannes Døberens henrettelse, var hans svar, at han havde behov for at være alene, trods folkeskarernes forventninger. Hvis jeg hører mig selv sige, at jeg har for travlt til at bede, kan jeg overveje, hvad det var, der bevægede Jesus, og bede om, at Guds Ånd også må lede og vejlede mig.

Samtale

Jesus, du tog altid mod de små børn, da du var her på jorden. Lær mig at have en barnetro på dig, så jeg kan leve i vished om, at du aldrig vil forlade mig.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback