User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Lørdag den 27. juni 2020

Nærvær

Jeg er stille et øjeblik og tænker på den kærlighed og nåde, som Gud overøser mig med.
Han skaber mig i sit billede og gør mig til sit tempel.

Frihed

Herre, du skabte mig til at leve i frihed.
Må din Hellige Ånd lede mig til at følge dig i frihed.
Læg i mit hjerte en længsel
efter at kende dig og elske dig mere hver dag.

Opmærksomhed

Hvor fornemmer jeg håb, opmuntring og vækstområder i mit liv?
Ved at se tilbage på de sidste par måneder
kan jeg måske blive opmærksom på hvilke aktiviteter og begivenheder,
der har båret rig frugt.
Hvis jeg opdager sådanne områder,
beslutter jeg at give disse områder både tid og plads i fremtiden.

Guds ord

Matthæusevangeliet 8,5-17

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: "Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt." Han sagde til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." Men officeren sagde: "Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det." Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: "Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren." Men til officeren sagde Jesus: "Gå, det skal ske dig, som du troede!" Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham. Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • "Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt." Disse ord udtrykker officerens totale tillid til Jesus og førte til en enestående ros af denne hednings tro. Lad mig bruge lidt tid på at tænke over disse ord.
  • "[Jesus] tog vore lidelser, han bar vore sygdomme." Folk følte, at de kunne tage deres syge og deres egne sygdomme med til Jesus for at blive helbredt. Lad mig gøre det samme, idet jeg lægger mine syge kære og alt det i mig, der har brug for helbredelse, for Jesu fødder.

Samtale

Hvordan har Guds ord rørt mig? Sagde de mig noget?
Gav de mig trøst eller ansporede mig til at ændre adfærd?
Jeg forestiller mig, at Jesus står eller sidder ved siden af mig,
og jeg deler mine følelser og tanker med ham.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback