Et tilbageblik

Nu, ved slutningen af denne retræte, er det, som ved enhver retræte, værd at bruge lidt tid på at skue tilbage.

I begyndelsen af Markusevangeliet samler evangelisten et antal “typiske” ting Jesus vil gøre i løbet af sit pastorale virke. Han underviser i synagogen. Han helbreder de syge. Han tager imod folkemængden. Han konfronterer det onde. Og pludselig, midt i travlheden, bruger han en tidlig morgen på at tage af sted alene ud til et stille og øde sted for at bede. Måske siger dette billede noget om hvordan retræten har været for dig. 

Nu, ved slutningen af denne retræte, er det, som ved enhver retræte, værd at bruge lidt tid på at skue tilbage. Benyt lejligheden til at se på evt. notater du måtte have skrevet; eller læs nogle af bibelordene en gang til. Læg mærke til om noget virker anderledes nu. Måske lægger du mærke til noget som du overså første gang; eller måske er der ting, som virker vigtigere nu end før. Følgende spørgsmål kan være dig en hjælp til dit ”review”.

  • Når jeg skuer tilbage, hvad er det første jeg husker fra retræten?
  • Husker jeg tidspunkter under retræten, i bøn eller på andre tidspunkter, hvor jeg følte mig lyslevende og tæt på Gud?
  • Var der tidspunkter hvor jeg følte mig udfordret af den tekst jeg bad over?
  • Hvad har ændret sig i mit forhold til Gud siden jeg begyndte på retræten?
  • Hvad vil jeg sikre mig, at jeg ikke glemmer?
  • Hvad har jeg mest behov for fra Gud på min videre færd?

Som vi har set under retræten er ørkenen både et bestemt sted, ubeboede områder uden Palestine’s byer og landsbyer, men også et billede på de steder hvor vi kan møde Gud i dag bort fra hverdagens trængsel. Denne slags ørken kan være fredfyldt, men den kan også være udfordrende. Men det er svært at forestille sig et åndeligt liv hvor man ikke af og til rejser ud i ørkenen. Måske har denne retræte tilbudt en dybere viden om hvordan man foretager den rejse. Når du endnu engang takker Gud for de gaver han har givet dig under retræten, bed Gud om fortsat at være tilstede og tage imod dig hver gang du vover dig ud i ørkenen.

 

Hjem