• Stilhed

    Ret din opmærksomhed på dit åndedrag og vær opmærksom uden at ændre på noget.
    • Mange mennesker finder det at rette opmærksomheden mod sit åndedrag en god måde at blive fokuseret på. Når du gør det, er det vigtigt, at du ikke prøver at ændre dit åndedrags rytme eller dybde. Læg blot mærke til åndedraget mens du trækker vejret ind og puster det ud i et par minutter.
    • På hebræisk er ordet for åndedrag det samme ord som bruges for ånd. Så forestil dig, at du trækker Guds Ånd dybt ind, når du trækker vejret ind og puster alt det ud som kan komme imellem dig og Gud, når du puster ud.
    • I dag skal vi læse en tekst fra 2. Mosebog.
  • Tekst

    2. Mosebog, kap. 16 v. 1–4 og v.13–15

    Så brød de op fra Elim, og den femtende dag i den anden måned, efter at hele israelitternes menighed var draget ud af Egypten, kom de til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj.  Men i ørkenen gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron  og sagde til dem: "Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult." Da sagde Herren til Moses: "Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej."

    Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren.  Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden.  Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: "Hvad er det?" For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: "Det er det brød, Herren giver jer at spise."

  • Reflektion

    Hver dag giver Gud sit folk, det de har brug for til den dag.
    • Hvis du har fulgt fasteretræten fra begyndelsen, virker teksten måske bekendt. Folket vandrer stadig i ørkenen. De er utilfredse og klager stadig over Moses. Er der noget i dit eget forhold til Gud, der har en klang af ”det samme som sidst”?
    • Men denne gang reagerer Gud på folkets klage ved at love at give dem, det de har brug for. De skal ikke sulte og de skal ikke dø af tørst selvom de befinder sig i barske omgivelser. Genkald dig et tidspunkt, hvor Gud har givet dig alt, hvad du havde brug for i en vanskelig tid.
    • I første omgang er det vanskeligt for israliterne at genkende det, der dækker lejren, som den føde som Gud har lovet dem. Vækker det genklang hos dig, at du har bedt om noget, og ikke kunne genkende det i den måde Gud valgte at besvare din bøn på?
    • Hver dag sørger Gud for, at de får det, de har brug for. De kan ikke samle til lade af den daglige gave, men må stole på, at Gud vil sørge for dem igen i morgen. Hvordan føles det at forlade dig på Gud på denne måde og måtte stole på, at han vil fortsætte med at give dig alt det, du har brug for?
  • Tal med Gud

    Ved afslutningen af denne bønstid, fortæl Gud om din tillid eller mangel på tillid.
    • Én af de ting teksten lærer os, er at Gud ikke opgiver os, blot fordi vi beklager os. Er der noget i dit eget liv eller i verden, som du gerne vil beklage dig over til Gud i dag? Hvis der er, så brug et øjeblik på det.
    • Hvis en samtale skal være en reel samtale, så går den to veje. Hvordan responderer Gud på dine beklagelser?
    • Tænk et øjeblik på den mad du har spist eller skal spise i dag. Ultimativt er den mad en gave fra Gud til dig. Gud giver dig, hvad du har brug for i dag, ligesom han gave Israels folk, det de havde brug for. I det du anerkender mad som en gave, hvordan har du da lyst til at respondere overfor Gud?
    • Falder det dig nemt at stole på Gud på denne måde? At stole på at Gud igen vil give dig, det som du har brug for i morgen? Fortæl Gud om din tillid eller manglende tillid til ham.

    Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, 
    som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.
    Amen.

Hjem