User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Matthæusevangeliet 13,54-58

Guds ord

Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: "Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?" Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus." Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

Matthæusevangeliet 13,54-58
  • Nogle tanker om dagens skriftsted

    Active
    Default
    • Det er mærkeligt, at intet i Jesu liv forberedte hans venner og slægtninge på hans tjeneste og lære. Pointen at reflektere og bede over er: Hvad gør én til discipel? En jøde er jøde, fordi hans mor er jøde, men en kristen er kristen, fordi han tror på Jesus. Tro er det, der gør én kristen.
    • Bed med taknemmelighed for troens gave og om, at din tro må vokse.
  • Nogle tanker om dagens skriftsted

    Active
    Default
    • Jesus blev afvist af folk i sin egen hjemby. De var forundrede over hans visdom og kraft, men de kunne ikke acceptere denne ordinære mand – en af deres egne, hvis familie kom i deres synagoge – som deres lærer. Skønt han forkyndte sandheden, lyttede de ikke.
    • Jeg beder for, at jeg må lytte til og reflektere over den lære, jeg modtager fra Jesus, med fornyet visdom og indsigt, så jeg ser dens relevans i forhold til min vandring og min tro på ham.