Nærvær
Kære Jesus.
Mens jeg søger dig i dag, går det op for mig, at jeg ofte kommer for at bede om tjenester.
I dag vil jeg gerne bare hvile i dit nærvær.
Lad mit hjerte besvare din kærlighed.
Kære Jesus.
Mens jeg søger dig i dag, går det op for mig, at jeg ofte kommer for at bede om tjenester.
I dag vil jeg gerne bare hvile i dit nærvær.
Lad mit hjerte besvare din kærlighed.
Meget få mennesker er klar over,
hvad Gud ville lade dem blive til,
hvis de overlod sig selv i Guds hænder
og lod sig forme af Guds nåde (Skt. Ignatius).
Jeg beder om nåde til at give mig selv helt og fuldt til Guds kærlighed.
I nærværet af min kærlige skaber,
ser jeg ærligt på mine følelser over den sidste dag,
højdepunkterne, lavpunkterne og det jævne.
Kan jeg få øje på, hvor Gud har været tilstede?
Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke." Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: "Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?" Men han sagde til dem: "Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud
I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering." Og han sagde til dem: "Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.' Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I."
Nogle gange spekulerer jeg over, hvad jeg ville sige, hvis jeg mødte dig ansigt til ansigt, Herre. Jeg tror, jeg vil sige "tak, herre", fordi du altid er der for mig. Jeg ved med sikkerhed, at der er tidspunkter, hvor du har båret mig, Herre - hvor det var din styrke, der fik mig gennem svære tider i mit liv.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.
Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.