User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Onsdag den 09. januar 2019

Nærvær

Gud er med mig, men han er også i mig.
Lad mig dvæle et øjeblik ved Guds livsgivende nærvær
i min krop, mit sind og mit hjerte
lige nu, hvor jeg sidder her.

Frihed

Det er så nemt at blive fanget
I snarerne af dette livs velstand.
Giv, o Herre, at jeg må sættes fri af grådighed og selvoptagethed.
Mind mig om, at de bedste ting i livet er gratis:
Kærlighed, latter, omsorg, fællesskab.

Opmærksomhed

Jeg eksisterer i et net af relationer - til naturen, mennesker, Gud.
Jeg følger sporene og takker for det liv, der flyder fra dem.
Nogle er forvredne eller brudte;
måske er jeg vred, skuffet eller føler fortrydelse.
Jeg beder om acceptens og tilgivelsens gave.

Guds ord

Markusevangeliet 6,45-52

Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort. Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på bjerget for at bede. Da det var blevet aften, var båden midt ude på søen, og selv var han alene inde på land. Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinden imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem. Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op; for alle så ham og blev skrækslagne. Men straks talte han til dem og sagde: "Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!" Så kom han op i båden til dem, og vinden lagde sig; men de var helt ude af sig selv.  De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet.

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Jesus beder – taler med sin Fader. Måske tænker han på, hvordan han bedst kan “komme igennem” til mennesker med, hvad hans komme egentlig betyder? Måske genkalder han sig den store demonstration, som bespisningen af de 5000 var? I hvert fald blev det af folk kun opfattet som begyndelsen på en politisk kampagne. Og disciplene var kun lidt bedre. Så han står for at gribe ind på et andet plan: Han redder disciplene fra stormen, simpelthen ved at vise dem at han alene er stærk nok til at denne ”årsag” stopper uden at være afhængig af folkestemningen.
  • Jesus er stærk nok til at sætte sin plan med mit liv igennem uden at være afhængig af folk ”med indflydelse”.

Samtale

Mens jeg minder mig selv om, at jeg stadig er i Guds nærvær,
forestiller jeg mig, at Jesus står eller sidder ved siden af mig.
Jeg fortæller ham alt, hvad jeg har i mine tanker og mit hjerte,
som når jeg taler med en god ven.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback