User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Søndag den 17. september 2017

Nærvær

Jeg minder mig selv om, at mens jeg sidder her,
kigger Gud kærligt på mig og fornyer mit liv.
Jeg bruger lidt tid på at tænke over det i stilhed.

Frihed

Af Guds nåde er jeg født til at leve i frihed,
Fri til at nyde de glæder, Gud har skabt for mig.
Kære Herre, giv, at jeg må leve, som du altid har ønsket for mig,
I fuld tillid til din kærlige omsorg.

Opmærksomhed

Hvor fornemmer jeg håb, opmuntring og vækstområder i mit liv?
Ved at se tilbage på de sidste par måneder
kan jeg måske blive opmærksom på hvilke aktiviteter og begivenheder,
der har båret rig frugt
Hvis jeg opdager sådanne områder,
beslutter jeg at give disse områder både tid og plads i fremtiden.

Guds ord

Matthæusevangeliet 18,21-35

Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?" Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder."

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Det kan være meget svært at tilgive. C.S. Lewis skrev: "Alle siger, at tilgivelse er en herlig idé, indtil de selv får noget at tilgive." Når det mislykkes mig at tilgive, bliver jeg fastholdt i det onde, der er blevet gjort mod mig. Jeg kan ikke komme videre. Føler jeg mig fri? Føler jeg mig bundet af bitterhed og modvilje?
  • Hvis vi skal være parate til at tilgive 77 gange, må vi også være rede til at bede om tilgivelse - og at tro på, at vi bliver tilgivet - 77 gange. Er tilgivelse en del af min dagligdag og min omgang med andre, eller er det noget, jeg møder sjældent?

Samtale

Jeg begynder at tale med Jesus om det skriftsted, jeg lige har læst. Hvilke dele af det siger mig noget? Måske får det mig til at tænke på noget, jeg har hørt en ven sige - eller på en historie, jeg har hørt for nylig.
Hvis det sker, kan dette så gøre det klart for mig, hvad skriftstedet prøver at fortælle mig?

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback