User Settings

  • Background
  • Fade speed
  • Music
  • Text size
Choose a backgound theme.
Choose the speed the daily prayer fades between stages.
Choose music to play during the daily prayer.
Choose the size of the text for your daily prayer.

Dagens bøn - Mandag den 11. september 2017

Nærvær

"Se, jeg står ved døren og banker på," siger Herren.
Hvilket vidunderligt privilegium
at alle skabningers Herre ønsker at komme til mig.
Jeg byder hans nærvær velkomment.

Frihed

Herre, du gav mig livet og frihedens gave.
I kraft af din kærlighed eksisterer jeg i denne verden.
Må jeg aldrig tage livets gave for givet.
Må jeg altid respektere andres ret til liv.

Opmærksomhed

I Guds kærlige nærvær
lader jeg den forgange dag rulle sig ud for mit indre blik
Jeg begynder fra nu og ser tilbage, øjeblik for øjeblik
Jeg samler al godhed og lys med taknemmelighed
Jeg er opmærksom på skyggerne og på hvad de har at sige til mig
i det jeg søger heling, mod og tilgivelse.

Guds ord

Lukasevangeliet 6,6-11

På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: "Rejs dig og stil dig ind i midten!" Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: "Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.

 

Nogle tanker om dagens skriftsted

Active
Default
  • Farisæerne og de skriftkloges reaktion før og efter, Jesus helbreder manden med den visne hånd, kan virke chokerende. Men kan jeg genkende mig selv i den måde, de gør deres hjerter hårde over for andres lidelse? Jeg ser på Jesus og beder ham åbne mit hjerte, så det må føle for andre og frimodigt række ud for at hjælpe dem, der lider.
  • Farisæerne og de skriftkloge blev forargede over, at Jesus helbredte en mand på en sabbat. De begyndte straks at diskutere, hvordan de skulle sætte en stopper for hans virke. Jeg beder for paven og andre religiøse ledere, at de altid må reagere i Jesu ånd, når de møder noget for dem nyt eller chokerende.

Samtale

Oplever jeg en reaktion i mig selv, mens jeg mediterer over Guds ord?
Føler jeg mig udfordret, beroliget, vred?
Jeg forestiller mig, at Jesus sidder eller står ved siden af mig, og jeg taler med ham om mine følelser, som når jeg taler med en fortrolig ven.

Afrunding

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

Amen

Hvis du satte pris på den daglige bøn eller har kommentarer eller forslag, er vi altid glade for at modtage din feedback.

  • Helligt Rum
    • Retur til startsiden
  • Om Helligt Rum
    • Mere information om hjemmesiden, der er inspireret af Sankt Ignatius af Loyolas spiritualitet
  • Fasteretræte
    • Refleksion over begivenhederne i Jesu lidelseshistorie gennem nogle af de kvinder, der fulgte Jesus i hans sidste tid
  • Adventsretræte
    • Refleksion over de forfædre til Jesus, der er nævnt i begyndelsen af Matthæusevangeliet
  • Feedback
    • Du kan se nogle andre brugeres tanker på vores feedbackside
  • Bibelen Online
    • Her finder du Bibelen online
  • Kontakt os
    • Vi er altid glade for at modtage feedback