• Stilhed

    Giv det hele til Gud, som er til stede i dig nu, præcis som du er, og som ser på dig med enorm kærlighed

    Fald for en lille stund til ro, og lad din krop og dine tanker blive stille. Ret hele in opmærksomhed imod, hvordan du føler lige nu, og læg mærke til, hvordan du har det i dine forskellige kropsdele. Mens du gør det, giv det hele til Gud, som er til stede i dig nu, præcis som du er, og som ser på dig med enorm kærlighed.

  • Skriftsted

    Lukasevangeliet 1,39-46

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse."

  • Refleksion

    Gæstfrihed er opmuntrende og fremkalder taknemlighed, hvad enten den gives eller modtages.
    • Maria besøgte sin kusine Elisabeth, som satte pris på selskabet og hjælp fra nogen i en lignende situation. Deres tid sammen var en tid med glæde. Kan du komme i tanker om et tidspunkt, da nogen hjalp dig, eller da du hjalp nogen? Gæstfrihed er opmuntrende og fremkalder taknemlighed, hvad enten den gives eller modtages. At besøge venner og bruge kvalitetstid sammen med dem kan være en glædelig oplevelse, ligesom det at bruge kvalitetstid sammen med Gud.
    • Elisabeths glæde kom ikke kun fra Marias nærvær, men også fra erfaringen af Helligåndens nærvær. Når vi deler vores nærvær med andre, deler vi også Helligåndens gaver, både store og små, som vi nyder. Det er vigtigt at erkende og sige "ja" til de gaver, Gud har givet os, og at dyrke dem, så de kan bære frugt for Guds rige. "Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse." (Galaterbrevet 5,22-23)
    • Babyen sprang i Elisabeths liv, får vi at vide, og dette billede er meget symbolsk. Det betyder mødet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Johannes, den sidste af profeterne i det Gamle Testamentes tradition, møder Messias, den nye profet, og springer af glæde i sin mors liv. Denne glæde, de gode nyheder for alle folkeslag, har spredt sig igennem århundrederne indtil i dag.
  • Tal med Gud

    Vil du gerne bede Gud om en særlig forbøn eller velsignelse?
    • Både Elisabeth og Maria vidste, at Gud greb ind i deres liv på en dyb måde. De har sandsynligvis brugt tid på at grunde over mysteriet. De har uden tvivl også talt sammen i timevis og tænkt på deres sønner, som snart ville være i fokus i deres liv. Træd ind i baggrunden og prøv at forestille dig, hvad kvinderne mon siger. Kan du forestille dig, hvordan Gud kunne være i gang med at gribe ind i dit liv i nutiden?
    • Elisabeths første ord til Maria var at velsigne hende og at takke Gud. Hun erkendte Marias tro, hvordan hun hørte Guds ord og troede på det. Deres fælles bøn opmuntrede dem begge til at tro, at alt, som blev lovet, ville blive opfyldt. Vores bøn kan blive en velsignelse, som vi sender til alle, vi tænker på i dag. Vil du gerne bede Gud om en særlig forbøn eller velsignelse?
    • Vi hører aldrig om, at Elisabeth og Maria mødes igen. Deres sønner mødes, og Jesus vil sige om Johannes, at der ikke er fremstået nogen større end Johannes blandt fødte. Jesus ville have hørt om Marias besøg hos Elisabeth. Han ville have vidst, at der var noget særligt ved Johannes, ligesom der er noget særligt ved os alle. Brug et par minutter til at komme i kontakt med dine egne unikke talenter og evner og til at grunde over, hvordan du kan bruge dem til at bringe gode nyheder til dem, du møder i løbet af denne jul.
Hjem