• Stilhed

    Forsøg at blive opmærksom på, at Gud er nær, indeni dig, og tager bolig i dit hjerte.

    Tilbring nogle øjeblikke i stilhed. Sæt dig behageligt til rette, og fald til ro. Lyt opmærksomt til de forskellige lyde, du hører, og til stemmen i dit indre. Måske mærker du dit hjerte slå. Forsøg at blive opmærksom på at Gud er nær, indeni dig, og tager bolig i dit hjerte.

  • Skriftsted

    Lukasevangeliet 1, 11-16

    Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: ”Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud.”

     

  • Refleksion

    Vi har ofte behov for stilhed for at kunne høre sandheden.
    • Hvordan englen end var, skræmte han Zakarias i begyndelsen. Zakarias var en mand både æret og vanæret. Han havde endnu ingen børn fået, og både han og hans kone ville være blevet hånet for det. Men det var en ære at blive udvalgt til tjeneste inde i Herrens tempel, hvor tabernaklet stod. Det svarer til, at man i dag var blevet valgt som hovedcelebrant ved en festmesse. Da Zakarias så englen blev han grebet af rædsel, men kunne alligevel stadig høre englens budskab om glæde. Han hørte og lyttede.
    • Til forskel fra Maria — der var bange, men troede — tvivlede Zakarias: Det kunne umuligt passe, at han og Elisabeth skulle få et barn.  Som straf for sin tvivl blev han gjort stum. Han blev gjort tavs, og i stilheden hørte Zakarias sandheden og bevarede det i sit hjerte, indtil tiden var inde til at navngive hans barn. Vi har ofte behov for stilhed for at kunne høre sandheden.
    • Zakarias’ bøn var blevet hørt. Han vidste, at han skulle få et barn, Johannes Døber, som skulle fortælle nyheden om Frelseren og bane hans vej ved at omvende folk til Gud. Skønt Zakarias måtte beholde sin velsignede hemmelighed i hjertets stilhed, ville glæden ved at fortælle den til verden komme senere. I adventsstilheden vælger vi at holde fri fra travlheden med forberedelserne til julen og lytte til Gud. Det vil øge glæden i vores hjerter denne jul.
  • Tal med Gud

    Gud er at finde i dagliglivet: Der hvor vi bor, i lyden af mennesker og natur.
    • Herren kalder mig ved det navn, mine forældre gav mig ved fødslen. De gav mig et navn, der skulle være mit, både her på jorden og i evigheden. Herren helliggør det: "På ham vil jeg skrive min Guds navn… og mit nye navn". (Johannes' Åbenbaring 3,12). Gud kender mig ved dette navn; det er mit. Vores navne er hellige. Hvordan kaster dit navn lys på din identitet? Er du opkaldt efter nogen i familien? Eller en helgen? Eller nogen, der var populær, dengang du blev født?
    • Gud længes efter at tale til mit hjerte. Lad mig lytte nu. Gud er at finde i dagliglivet: Der hvor vi bor, i lyden af mennesker og natur. Jeg mærker hans tilstedeværelse i mit hjerte, når jeg lader mit sind og min stemme falde til ro. Jesus tog ofte hen til steder, der var stille, for at bede. Der fandt han fornyet styrke til at dele fylden af sit liv i Gud med alle dem, han mødte.
    • Zakarias og Elisabeth bad længe om at få et barn. Måske havde de opgivet håbet? Kan jeg forblive trofast i bønnen, idet jeg ved, at den altid vil blive besvaret, selv om svaret kan være længe undervejs, eller noget andet end det, jeg forventede? Som nogen engang bemærkede: "Jeg fik intet af det, jeg bad om, men alt det jeg havde brug for."
Hjem