• Stilhed

    Reflektionen i denne session er baser på kaptiel 7 af pater James Martin’s bog Seven Last Words. Med tilladelse fra forlaget Harper Collins.

    •  Sæt dig behageligt til rette og blive opmærksom på Guds nærvær. Forestil dig, at Guds kærlige blik hviler på dig. Måske forestiller du dig, at du ser Jesus i øjnene, eller at du sidder ved siden af ham ligesom med en ven. Bliv der et øjeblik…
  • Indbydelse

    Ved hvert skridt er Jesus villig til at gøre faderens vilje.
    • Vidste Jesus, hvad der ville ske påskemorgen? I dette sidste afsnit af fasteretræten vil jeg bede dig vende tilbage til dette vigtige spørgsmål. Som en guddommelig person ville Jesus have været alvidende, med Gud Faders egen bevidsthed.
    • Hele vejen igennem var der noget, Jesus vidste med sikkerhed: At hans største længsel var at gøre hans faders vilje. Her er endnu en forbindelse mellem Jesu liv og vores.
    • Selvom han måske ikke har forstået sit kald fuldstændigt, er Jesus ved hvert skridt villig til at gøre faderens vilje. Og i Getsemane Have når han frem til afgørelsens øjeblik. I Getsemane får vi et af de tydeligste indblik i hans menneskelighed. Jesus siger nemlig ikke: "Ja, Gud, hvad du end vil." Nej, han siger: "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig." Først derefter siger han: "Dog, ske ikke min vilje, men din." Dette er en fuldstændig almenmenneskelig reaktion overfor en truende lidelse. Bær dette in mente, når du læser dagens tekst fra Lukasevangeliet:
  • Bibelord

    Lukasevangeliet 23,46

    Og Jesus råbte med høj røst: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." Da han havde sagt det, udåndede han.

     

  • Refleksion

    Jesus ved, at jo mere vi giver os selv til Faderen, des mere nyt liv kan der springe frem.
    • Mens Jesus levede på jorden, bevægede han sig gennem det land, der da hed Palæstina. Han gik fra by til by og gav af sig selv. Han lyttede til folk, helbredte dem og gav dem at spise. Han gjorde, hvad end Faderen bad ham om. I sit offentlige virke gav han af sig selv. Og på korset gav han sig fuldstændigt: "'Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.' Da han havde sagt det, udåndede han." Dette er det største offer, verden nogensinde har set: Han giver sig med krop og sjæl. Jesus giver sig fuldstændigt. Vi er også kaldet til at give os selv helt til Gud. 
    • Her er endnu et krydsfelt med vores liv, hvor Jesus forstår os. Jesus forstår, at når vi giver os hen til Gud, ved vi ikke altid, hvilket nyt liv der vil springe frem fra offeret. Og han ved, at jo mere vi hengiver os til Faderen, des mere nyt liv kan der springe frem fra det, vi giver.
    • Der er ofte en del af vort liv, som vi holder tilbage fra Gud: At vi bærer nag, har en dårlig vane, er selviske, og higer efter status og magt og flere materielle goder. I det store og hele fører vi gode liv, men noget holder vi alligevel tilbage. Vi siger: "Gud, du må få alt, men ikke dette." Men vi er blevet bedt om at betro det hele til Gud.
  • Tal med Gud

    Jo mere vi giver af os selv, des mere ved vi, hvem vi er.
    • At give os fuldstændig hen til Gud betyder at overgive os til den fremtid, Gud har planlagt for os. Måske forstår vi den ikke, måske frygter vi den. Men vi er kaldet til at overgive os til den, ligesom Jesus var det. Hvor ofte overgiver du dig til Gud? Måske er det noget, du ikke har prøvet før, men gerne vil. Hvor du nu end er med denne overgivelse, så sid med Herren og tal med ham om det.
    • Jo mere vi giver af os selv, des mere ved vi, hvem vi er. Jo mere vi giver af os selv, des rigere bliver vores liv. Nu hvor vi er kommet til retrætens afslutning, har du måske lyst til at sige: "Herre, i dine hænder betror jeg min ånd."
Hjem