• Stilhed

    4. Session: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?"

    Fornemmer du Guds nærvær i dag? Er det let eller svært at fornemme? Hvad enten du fornemmer, at Gud er nær eller fjern, kan du finde ind i stilheden ved at fokusere på dit åndedræt. Åndedrættet er skænket af Gud, livgivende åndedræt, der giver dig liv og mulighed for at bevæge dig og være til i Guds skabelse hver eneste dag. Brug et par øjeblikke på at fokusere på din vejrtrækning i bevidsthed om, at den er skænket af Gud.

  • Indbydelse

    Noter dig, hvad der tiltrækker din opmærksomhed mest.

    I denne passage vender vi os mod dagens fokuspunkt. Jesus citerer salme 22 i sin helhed som en bøn fra én, der råbte til Gud og blev hørt. Noter dig, hvad der tiltrækker din opmærksomhed mest i dagens læsning fra Markusevangeliet.

  • Skriftsted

    Markusevangeliet 15,33-39

    Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" – det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Hør, han kalder på Elias." Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde: "Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned." Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: "Sandelig, den mand var Guds søn."

  • Refleksion

    Har du selv haft den erfaring at tro på Gud, men ikke kunne fornemme hans nærvær?
    • "Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?" Hvordan kan man forstå dette usædvanlige udråb? For visse kristne er det næsten ubærligt. Kan det være sandt, at Jesus troede, at Gud Fader havde forladt ham? Er det muligt, at Jesus tvivlede på kærligheden fra ham, han kaldte Abba, "Fader"? Opgav Jesus håbet, da han blev korsfæstet? Faldt han hen i håbløshed på korset?
    • Jesus følte sig virkelig forladt. Det betyder ikke, at han faldt hen i håbløshed. Men det er ikke urimeligt at forestille sig, at Jesus i sin tungeste time følte det, som om Faderen var fraværende. Men husk, at han råber til Gud, altså er forholdet til Gud stadig intakt.
      Her er det nødvendigt at skelne mellem det at tro, at Gud er fraværende, og at føle det. Det sidste er almindeligt, når man lever et åndeligt liv. Har du selv haft den erfaring at tro på Gud, men ikke kunne fornemme hans nærvær? Så spørger du: "Hvor er du, Gud?" Det er endnu et vigtigt berøringspunkt mellem Jesu liv og vores eget.
    • Hvis noget menneske kunne tilgives dét at føle sig forladt, var det Jesus. Tænk, hvad han har gennemgået på det her tidspunkt i lidelseshistorien. Han, der overgav sig til Faderens vilje i Getsemane have aftenen før, og som helt hengiver sig til det, Faderen har for med ham, han spørger nu på korset: "Hvor er du?"
    • Disse følelser blev sikkert intensiveret af, at han var blevet forladt af sine tilhængere. Indtil nu har Jesus altid kunnet vende sig til Faderen for trøst, hvis han følte sig misforstået af disciplene. Nu er han helt alene. Måske så ensom som noget menneske nogensinde har følt sig.
    • Men da Jesus på korset siger "Min Gud, min Gud", taler han aramæisk. Det er en mere formel måde at tale til Gud på. Skiftet fra det familiære "Abba"  i haven til det formelle "Eloí" på korset er hjerteskærende. Jesu følelse af at være langt væk fra Gud viser sig ikke bare i skriget eller i salmens ordlyd, men også i ordet "Eloí" .
  • Tal med Gud

    Prøv at forestil dig det øjeblik, og hvis det er nødvendigt, så kald på Gud ind i din egen lidelse.
    • Da Moder Teresa var ung, erfarede hun flere gange på mystisk vis Guds intense nærvær. Men i de sidste halvtreds år af sit liv, helt indtil hun døde, følte hun en stor tomhed i sit bønsliv. På et tidspunkt skrev hun til sin skriftefader: "Dybt i min sjæl fornemmer jeg et frygteligt tab, som om Gud ikke er til." Moder Teresas breve betyder ikke, at hun havde opgivet Gud, eller at han havde opgivet hende. Faktisk var det, at hun fortsatte med at tjene de fattige, en radikal troshandling, der bundede i det forhold, hun stadig troede på fandtes, også selv om hun ikke kunne mærke Guds nærvær. Hun havde tillid til de erfaringer, hun tidligere havde gjort. Med andre ord: Hun havde tro. Kender du til lignende perioder i dit liv? Hvor du føler at Gud er fjern? Hvordan var det? Måske er du dér lige nu?
    • Jesus opgiver ikke håbet. Forholdet til "Abba" er intakt, da han kalder på ham fra korset. Jesus forstår ikke bare vores kropslige lidelser, men var på alle måder ligesom og har gjort de samme erfaringer som vi, bortset fra dem, der hørte synden til. Prøv at forestil dig det øjeblik, og hvis det er nødvendigt, så kald på Gud ind i din egen lidelse.
    • Når man kæmper i sit åndelig liv og ikke forstår hvor Gud er henne, når man beder i tvivl og mørke, ja, selv når man er tæt på at opgive håbet, så beder man til én, der er fuldkomment Gud og fuldkomment menneske, og som forstår én fuldt ud. Så her til slut, bed til den Gud i tillid til at du møder fuldkommen forståelse.
Hjem