• Velkommen

    Velkommen til dette års fasteretræte. En retræte er en chance for at komme lidt væk fra hverdagens påtrængende problemer og reflektere i bøn over dine nuværende forhold til Gud, verden og folk omkring dig. Fastetiden, hvor vi forbereder os til at fejre påskemysteriet, Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse, er en god anledning til sådan en retræte.

    For at hjælpe og vejlede vores bøn i år reflekterer vi over Jesu syv ord på korset. Det er de syv sidste sætninger, som Jesus udtalte, da han hang på korset langfredag, og som er nedskrevet i Evangelierne.

    De syv ord kommer her:

    "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." (Luk 23,34).

    "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." (Luk 23,43)

    "Kvinde, dér er din søn… Dér er din mor." (Joh 19,26-27)

    "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" (Mark 15,34; Matt 27,46).

    "Jeg tørster." (Joh 19,28)

    "Det er fuldbragt." (Joh 19,30)

    "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." (Luk 23,46).

  • Praktiske ting

    De syv ord repræsenterer ikke kun Jesu sidste tanker på korset, men også det, de oprindelige menigheder, som evangelisterne skrev til, betragtede som hans vigtigste ord. Så disse sætninger er ikke kun vigtige for at forstå Jesus, men også oldkirken.

    Når du beder med dette materiale, håber vi, at du vil komme til at møde Jesus på en ny og dyb måde, og at dette møde må få en forandrende virkning i dit liv.

    Vi begynder med nogle praktiske forslag, som måske kan hjælpe dig, hvis du ikke har prøvet en retræte som den her før, eller kan være påmindelser hvis du har.

    Først må du overveje, hvor lang tid du mener, at du kan bruge på hver del af retræten. Det er godt at beslutte det fra starten og prøve at bruge samme tid på hver refleksion.

    Materialet i hver session er beregnet til at vare cirka 15-20 minutter, men måske vil du gerne bruge mere tid end det på at forberede dig eller på at vende tilbage til idéer, som kommer fra retræten i dagens løb.

    Det overordnede tema for denne retræte er den måde, hvorpå Jesu lidelser hjælper ham med at forstå os. Personen som vi beder til, manden som vi stræber efter at følge, han som opstod fra de døde, forstår os – fordi han levede et menneskeligt liv, som især i hans sidste uge var fyldt med lidelse.

    Det betyder ikke, at lidelse er den eneste vigtige del af Jesu liv. I løbet af kristendommens historie har der været for meget fokus på Jesu lidelse. Hvis man kun betragter ham som "smertensmanden", overser man resten af hans offentlige virke, som var fyldt af stor glæde. Jesu helbredelser gav ikke kun anledning til forbløffelse, men også glæde. Og mange af hans lignelser og ord blev ikke kun opfattet som vise og kloge, men som hylende morsomme.

    Vi må huske, at Jesus var helt menneske. Derfor havde han en helt menneskelig sans for humor og ligefrem for sjov. Smertensmanden var oftere en glædens mand. Selvfølgelig er Jesus helt menneske og helt Gud, og derfor har han del i den guddommelige viden. Men fordi han var helt menneske, forholder vi os, for at parafrasere Hebræerbrevet, ikke til en Gud, som er langt væk fra vores erfaringer.

    Vi beder ikke til en Gud, som ikke forstår vanskelighederne i vores liv. Vi har ikke en Gud, som ser ned på os højt oppefra og har medlidenhed med os, som når en rig mand går forbi en hjemløs og siger: "Hvor er det synd." I stedet har vi en Gud, der led voldsomt, og, som vi får at se, havde mange af de samme lidelser som os.

    Vi har altså en medfølende Gud, en forstående Gud, en empatisk Gud, en Gud som forstår vores liv. Det er den dybeste form for forståelse og medfølelse, som verden nogensinde har oplevet.

    Vi håber, at du i løbet af denne retræte vil komme til at lære denne Gud, som forstår os, at kende og få et dybere forhold til ham.

Hjem