• Stilhed

    Become more aware and open to what we are about to reflect on today

    For at indlede fjerde del af fasteretræten kan du begynde med at give dig selv tid til at falde til ro. Prøv at berolige dig selv og de følelser, du bringer med dig ind i retræten: vrede, frygt, tilfredshed, glæde – eller måske en blanding af dem alle? Ved at lade disse følelser dæmpe sig bliver du mere opmærksom og åben over for dagens bøn og refleksioner.

    Læg mærke til, hvilke stemninger og følelser, du mærker her og nu. Identificér dem, læg mærke til dem og lad dem så passere.

    Når du efter lidt tid er faldet til ro, så brug lidt tid på at henvende dig til Gud. Sig: ”Her er jeg. Tal til mig, Herre. Din tjener lytter.” Eller du kan på en anden måde markere overgangen til bønsperioden.

  • Introduktion til ugens skriftsted

    Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?

    Fortællingen om Jesus, der fordriver dæmoner i gadarenernes land, følger ikke umiddelbart efter sidste uges skriftsted. Matthæus har placeret en anden historie mellem disse, nemlig den, hvor Jesus lader det skinne igennem over for to potentielle disciple, at hans gerning er akut og farlig. Han fortæller den ene, at ”Menneskesønnen har intet sted at lægge sit hoved”, mens den anden beder om først at måtte begrave sin far. Selvom dette ikke er en urimelig anmodning, får han at vide, at han må lade ”de døde begrave de døde”.

    Herefter stilner Jesus en storm, irettesætter disciplene og kalder dem kujoner. Vi hører deres andægtige bemærkning: ”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?” Og her begynder selve fortællingen, hvor Jesus drager til ”gadarenernes land”.

  • Skriftsted

    Matthæusevangeliet 8,28-34

    Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: "Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?" Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: "Driver du os ud, så send os i den flok svin." Han sagde: "Gå!" og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

  • Refleksion

    Pave Frans har udnævnt dette år til Barmhjertighedens År for at også vi kan give Guds helbredelse og barmhjertighed videre til mennesker omkring os
    • Vi bemærker, at der i modsætning til Markusevangeliet er to personer, som er besat af dæmoner, ikke kun en. Matthæus gør muligvis dette, fordi der i Det Gamle Testamente nævnes, at det kræver to personer at vidne. Gør det nogen forskel, at der er to dæmonbesatte personer?
    • Vi bemærker, at der i modsætning til Markusevangeliet er to personer, som er besat af dæmoner, ikke kun en. Matthæus gør muligvis dette, fordi der i Det Gamle Testamente nævnes, at det kræver to personer at vidne. Gør det nogen forskel, at der er to dæmonbesatte personer?
      De to mennesker kommer fra ”gravhulerne”. Det er her, dæmonerne lever, og de repræsenterer en trussel mod almenmenneskeligheden. Matthæus beskriver dem som ”farlige” og bemærker, at ”ingen kunne komme forbi ad den vej”. Hvilken betydning har ”gravhulerne” og ”ingen kunne komme forbi ad den vej”, tror du?
    • Til vores overraskelse tiltaler dæmonerne Jesus korrekt, idet de kalder ham ”Guds søn”. Kan dæmonerne tillade sig at kalde Jesus ”Guds Søn”? Hvordan vidste de, hvem han var?
    • De spørger ham også: ”Hvad har vi med dig at gøre?” Her gentager de, hvad Sareptas enke sagde til profeten Elias, da hendes søn døde i Første Kongebog. Dæmonerne spørger anklagende Jesus: ”Er du kommet før tiden for at pine os?” Men det at pine mennesker er dæmonernes opgave. Guds, og dermed Jesu, opgave er at gøre en ende på pinslerne til fordel for helbredelse og barmhjertighed. Tror du, at det er Jesu opgave at pine dæmonerne? Og hvad betyder det mon, når de taler om at komme før tiden? Pave Frans har udnævnt dette år til Barmhjertighedens År for at også vi kan give Guds helbredelse og barmhjertighed videre til mennesker omkring os. Er der dæmoner, som forhindrer dig i at tage del i Guds opgave?
  • Tal med Gud

    Kan du bede Gud om det, du har brug for på resten af rejsen?
    • Matthæus nævner en overraskende detalje: en stor flok svin. I jødedommen blev svinene betragtet som urene dyr, men her er de blot i gang med at æde. Så beder dæmonerne om noget uventet. De er tydeligvis klar over, at de har tabt slaget, og nu prøver de at forhandle: "Driver du os ud, så send os i den flok svin." Hvorfor tror du, at dæmonerne valgte svinene?
    • Der er ingen tvivl om, at Jesus har kontrollen, og han siger til dæmonerne, at de skal ”gå”. Herefter fortæller Matthæus os, at ”hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet” Her er det næppe en god idé at tilkalde en dyrevelfærdsorganisation, for det blev dæmonernes endeligt. Har du oplevet tidspunkter i dit liv, hvor Jesus helt sikkert har taget kontrol over situationen?
    • Selvom du måske ikke synes, det er sjovt at se alle svinene styrte sig i vandet, ville et jødisk publikum finde det utrolig morsomt, at dæmonerne blev tilintetgjort på denne måde. Historien indbyder os til at tænke over den tilstand, som de to tidligere dæmonbesatte mænd nu befinder sig i. Hvordan tror du, de havde det? Udmattede? Chokerede? Lettede? Befriede?
    • Tænk nu over reaktionen: ”Hele byen gik ud for at møde Jesus”. Det lyder godt, men de kom ikke for at takke ham, for evangelisten fortæller, at ”da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn”. Hvorfor, tror du, havde byens indbyggere det så dårligt med Jesus, at de ville have ham væk fra deres egn? Har du nogensinde haft det på samme måde?

    Reflektér over hvad som helst, der dukker op, mens du overvejer disse spørgsmål. Læg alle følelser frem for Herren, også hvis de er ubehagelige eller flygtige. Eftersom vi nu er halvvejs gennem fasteretræten, kan du måske bede Gud om det, du har brug for på resten af rejsen?

     

Hjem