• Stilhed

    Luk dine øjne for at lade dit indre selv finde ro

    Når du begynder denne reflektionstid, så luk dine øjne for at lade dit indre selv finde ro. Du er her for at modtage nyt lys i dit liv. Bed om at blive i stand til at mærke dine dybeste længsler. Herre Jesus, du har sagt, at du er verdens lys og ”vejen, sandheden og livet”. Lad mig blive opmærksom på, hvordan jeg kan rejse med dig i denne adventstid mod nyt lys, mod dig.

  • Skriftsted

    Matthæusevangeliet 2,10-11

    Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

  • Refleksion

    ud har skabt os forskellige. Ingen anden i menneskets historie har præcis samme personlighed og livsvilkår som dig
    • Evangeliefortællingen om de vise mænd, som vi har mediteret over i disse uger, har tiltrukket mange kunstnere gennem tiden. Det billede, der ofte dvæles ved, er det, hvor de vise mænd overbringer gaverne: guld, røgelse og myrra. Der har været mange religiøse fortolkninger af disse gavers betydning. For eksempel mente Beda den Ærværdige, at guld betød kongeværdighed, røgelse guddommelighed og at myrra pegede frem mod Jesu lidelse. Sankt Bernhard var mere jordnær i sin fortolkning: en fattig familie havde brug for penge, røgelse kunne desinficere stalden, og myrra blev brugt til at lindre dårlig mave hos spædbørn.
    • Naturligvis stammer traditionen med at give hinanden gaver til jul herfra, og selvom vi med rette kritiserer, at denne religiøse højtid er blevet så kommerciel, har vi håb om, at generøsitetens ånd vinder over konsumerismen. Men der er dybere aspekter at meditere over her. De vise mænd havde forskellige gaver med. Hvordan bruger du det, som livet har givet dig? Hvordan forvalter du din frihed? Hvad er den unikke gave, som du har modtaget, og som kun du kan give videre til verden? Gud har skabt os forskellige. Ingen anden i menneskets historie har præcis samme personlighed og livsvilkår som dig. Dit kald er dit – og dit alene. Og dit kald er at forvalte din særlige gave i de særlige omstændigheder, der udgør dit liv.
    • Udover billedet af de vise mænd, der overbringer deres gaver, kan vi finde andre skriftsteder, der indbyder os til at bringe vores gaver frem i bøn for at finde modet til at bruge dem. Tænk på lignelsen om talenterne, hvor vi opfordres til at forvalte det, vi er blevet betroet, på en kreativ måde, der hjælper os til at vokse og blive stadigt mere generøse. "Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget” (Matthæusevangeliet 25,21). Men i den samme lignelse finder vi en tredje person, som graver sin ene talent ned på grund af frygt, og som bliver voldsomt irettesat, fordi han spilder selv den begrænsede gave, han har fået. Det er tydeligt, at vi opfordres til at udnytte de muligheder for at give, som vores liv trods dets begrænsninger byder os.
    • De vise mænd “åbnede for deres gemmer og frembar gaver” (Matthæusevangeliet 2,11). Måske kan vi her tænke på den lignelse, hvor Jesus taler om en mand, der finder en skjult skat (Matthæusevangeliet 13,44). Hvor den tredje tjener i lignelsen om talenterne graver sin talent ned på grund af frygt, er det glæde og forventning, som får manden, der finder skatten, til at grave den ned igen. Her ser vi kontrasten mellem to holdninger til vores frihed: Frygt og taknemmelighed. Paralyserende angst over for livgivende tillid. Brug lidt tid på at reflektere og tale med Gud om, hvordan du reagerer på de gaver, han giver dig. Læg mere vægt på de gaver, du har end på dem, du mangler.
  • Talk to God

    Enhver god gerning, hvor lille den end er, er en kilde til forvandling
    • Det er ikke usædvanligt, at vi, efterhånden som vi bevæger os frem i livet og bliver midaldrende eller gamle, bliver opmærksomme på forfald og manglende bevægelighed. Nogle af de gamle gaver er mindre til stede, især dem, der giver os energi og godt helbred. Men med alderen kommer også nye gaver til, såsom en mere afslappet glæde ved andre mennesker eller en ny form for visdom. Til trods for – eller måske ligefrem på grund af – vores begrænsninger antager vores gaver en simplere form. Dette ser vi afspejlet i mange billeder af de vise mænd, der ofte portrætterer en gammel, hvidhåret mand ved siden af en, der er ung og energisk samt en tredje fra en anden kultur eller race.
    • To andre ting kan udvide og uddybe vores refleksion over de gaver, vi bærer med os i livet. Paulus skriver: ”For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Efeserbrevet 2,10). Det græske ord, der ofte oversættes til ”værk”, er poeima, som også ordet ”poesi” kommer fra. Vi kan ud fra dette forstå os selv som værende kunstværker skabt af Gud snarere end resultater af hans håndværk. Det vil med andre ord sige, at Gud hele tiden former os for at skabe godhed og skønhed. Her kan vi også tænke over Ignatius af Loyolas berømte bøn, Tag og Modtag: ”Du har givet mig alle mine gaver. Til dig rækker jeg dem alle. Velsign mit liv med dem med din kærlighed og nåde. Det er alt, hvad jeg behøver.”
    • Et sidste aspekt ved bønnen om vores gaver er en refleksion over hele verden og dens strid og nød. Enhver god gerning, hvor lille den end er, er en kilde til forvandling. Når vi beder ”komme dit rige”, beder vi om, at vores indsats må blive et led i Guds plan om at frelse verden fra ondskab. Hvis alle mennesker var gode forvaltere af deres gudgivne gaver, ville vores planet være et anderledes sted.
Hjem