• Stilhed

    Luk dine øjne for at lade dit indre selv finde ro

    Når du begynder denne reflektionstid, så luk dine øjne for at lade dit indre selv finde ro. Du er her for at modtage nyt lys i dit liv. Bed om at blive i stand til at mærke dine dybeste længsler. Herre Jesus, du har sagt, at du er verdens lys og ”vejen, sandheden og livet”. Lad mig blive opmærksom på, hvordan jeg kan rejse med dig i denne adventstid mod nyt lys, mod dig.

  • Skriftsted

    Matthæusevangeliet 2,1-2

    Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."

  • Refleksion

    Denne adventsrejse i bøn er én måde at være tro mod det lys, som kalder os
    • I denne adventstid opfordres du til at meditere over nogle øjeblikke i evangeliernes beretninger om de vise mænd og til at reflektere over dem i bøn.
    • I det andet kapitel af Matthæusevangeliet hører vi, at de havde set hans stjerne i øst og var kommet for at tilbede en nyfødt konge. Deres rejse begyndte derfor med et øjebliks forundring. De har formodentlig være astrologer eller astronomer, som har set stjerner i massevis, men denne ene stjerne syntes dem anderledes.
    • De tolkede det som et tegn på noget særligt nyt, som gav dem anledning til at drage ud på en lang søgende færd. Med andre ord, så begynder denne fortælling med, at et nyt lys skinner og vækker deres længsel.
    • Lad os oversætte det til vores adventseventyr. Et berømt digt af T.S. Eliot taler om ”at blande hukommelse og længsel”. Her genkalder vi os en gammel fortælling, men lader den røre vores håb i nutiden.
    • Hvilken stjerne vækker så at sige din længsel i år? Hvilket nyt lys inviterer dig ud af dig selv? Denne adventsrejse i bøn er én måde at være tro mod det lys, som kalder os. Faktisk begynder denne fortælling med et kald, et lys udenfor os selv. Først er vi nødt til at standse op og opdage lyset. Dernæst har vi brug for mod til at lade det vække vores længsel. Og for det tredje så kan den længsel lede os til bevægelse, en bevægelse i trofasthed mod lyset.
    • Sammenspillet mellem disse tre realiteter er central for fortællingen om de vise mænd og også for vores tro og vores bøn. Prøv nu at gøre det konkret i din egen situation. Kan du få øje på og sætte navn på det lys, der synes at drage dig mod sig? Kan du komme i kontakt med din dybeste længsel på dette tidspunkt i dit liv? Hvilken bevægelse eller indre retning synes denne adventstid at udstikke for dig? I evangeliet beretter fortællingen om de tre vise mænd om en bevægelse henimod at opdage Kristus, en rejse i trofasthed mod lyset, nogle gange også omringet af mørke og farer (som vi skal se).
    • C.S. Lewis skrev engang, at det redskab, du opdager Gud igennem, er dit hele selv. Et teleskop skal være klart for at kunne gøre sit arbejde. Hvis det ikke er klart, bliver stjernerne utydelige. Så en særlig disposition er nødvendig for at få øje på det lys, der kalder på dig. Vær tålmodig med dig selv, når du forsøger at bede. Det kan tage tid for støvet og forstyrrelserne at fortage sig. Der var måske mange mennesker, som så stjernen, men kun de vise mænd var modtagelige på en sådan måde, at de genkendte det som et særligt kald.
  • Tal med Gud

    Ved begyndelsen af denne adventsretræte, hvad søger du da efter?
    • Temaet længsel er et afgørende sted at begynde i det åndelige liv. Da Paulus talte til eliten i Athen, mindede han dem om, at alle søger efter Gud ”om de kunne famle sig frem og finde ham” (Apostlenes Gerninger 17,27). Mange af salmerne i Salmernes Bog giver på fornemmeste vis udtryk for denne længsel: ”Min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land” (Salmernes Bog 63,2).
    • Måske bliver denne længsel ofte født ud af en følelse af fravær. Du kan bede ærligt over det, som er fraværende i dit liv lige nu og lade det blive et positivt ønske – på samme måde som de vise mænd, der drog ud på en ny rejse. Skt. Augustin kommenterede engang, at den stjerne, som de så, var et tegn på deres dybeste længsel, og han tilføjede: Et lys der gives til dig, men hvis kilde ikke er fra dig selv. Ånden leder dig og lover dig, at din ”sjæl mættes som af fede retter” (Salmernes Bog 63,6). Din indledende sårbarhed kan blive til en glædesfyldt opdagelse, som i fortællingen om de vise mænd.
    • Længsel kræver fokus. Skt. Ignatius var overraskende insisterende i forhold til, at man i begyndelsen af en bønsperiode skulle bede om en bestemt nåde. Ved begyndelsen af denne adventsretræte, hvad søger du da efter? Man kan forestille sig det på mange måder. At indrømme at noget mangler i mit liv. At genkende det lys, der opfordrer mig til at være tro mod det. Med Ignatius’ ord at bede om ”indre kendskab til Herren, så jeg må kende og følge ham.” At stole på, at Herren kalder mig til at søge ham i denne adventstid, og at hans løfte kan blive opfyldt for mig i disse uger: ”Søg og du skal finde” (Matthæusevangeliet 7,7). Det blev, som vi skal se, opfyldt for de vise mænd på en dramatisk måde.
    • Nogle afsluttende forslag til denne første del af retræten: Hvis noget har slået dig i særlig grad, så er det et fremragende udgangspunkt for refleksion. Bliv ved det og gør det personligt, og glem ikke først at bringe dig selv i Guds nærvær. Tag din tid: Der er ingen grund til hast. Se, hvilket håb eller hvilken længsel, der bevæger dig. Og glem ikke at nå ud over monologen. Bøn er også at lytte, som digteren Mary Oliver siger det, i en ”stilhed, hvor en anden stemme kan tale”.
    • Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (Johannesevangeliet 1,5).
Hjem